fredag den 30. september 2011

En tur i Kvickly og et par støvler rigere :-) Til 199 kroner (sat ned fra 299) synes jeg nu, de gør det meget godt. Jeg glæder mig til at tage dem i brug!





torsdag den 29. september 2011

Gårsdagens menu

Den stod på grovtærte i går. Min var grøntsagsversionen, mens kærestens var tilsat kylling og bacon :-)




For sent ude..

Øv! Jeg var i H&M i går eftermiddags for at prøve palietkjolen, jeg har vist herinde. Den havde de så ikke fået hjem i butikken endnu, så den kunne ikke prøves.

I morges besluttede jeg mig så for at bestille den alligevel over hjemmesiden, selv om jeg ikke havde haft muligheden for at prøve den. Og så var den SELVFØLGELIG udsolgt i samtlige størrelse. Det er simpelthen så død-hamrende-og-møg-meget-irriterende!

Kender nogen af jer til andre sorte palietkjoler med lidt ærmer? Så må I hellere end gerne give mig et hint :-)

søndag den 25. september 2011

En fin sag

Jeg synes, den her kjole er ret så fin. Den kunne nok blive et bud på årets nytårskjole.. Og så kun til 299 fra H&M :-) Kunne den ikke være et hit med sorte strømpebukser og nogle festlige sko?

Jeg kan godt lide, der er ærmer i kjolen og så er den proppet med palietter!

lørdag den 24. september 2011

Når man laver eksamen...

... Og så endda en lørdag aften, må man gerne forkæle sig selv med lækker og nem aftensmad. Det meste af sushien nåede jeg at spise, inden jeg fik snuppet et billede ;-)





fredag den 23. september 2011

Home alone

Jeg har sammenlagt set kæresten en times tid i dag, så overskriften beskriver meget godt denne fredag. Jeg har knoklet mere på min eksamen, men jeg gider ikke at vise endnu et computer-eksamens-billede, så det må I undvære.

Her er lidt andre billeder af, hvad min dag er gået med.

















Hjemmebagte boller tilsat havregryn og grahamsmel, så de mætter mere. Dem startede jeg dagen med at klaske sammen.






















Min nye lilla neglelak fra elf blev afprøvet.

















Min aftensmad stod på hjemmebagte grove burgerboller med hjemmelavet falafelbøf, guacamole, salat, tomat, agurk og en tomat-løg-feta salat ved siden af. Ren fredagshygge og selvforkælelse, når nu kæresten ikke er hjemme hele weekenden!

torsdag den 22. september 2011

Vinteren kan bare komme an!

Jeg har nemlig for en uge siden anskaffet mig denne lækre sag af en vinterjakke.

Jeg var godt nok lost omkring vinterjakke, da den sidste dyre og gode vinterjakke, jeg den gang fik i julegave, var tilbage i vinteren 2004 - så det var jo et helt ukendt univers at rode sig ud i ;-)

Men jeg er rigtig glad for denne jakke, som jeg glæder mig til at krybe i, når Danmark forvandles til et frost- og snelandskab.






















P.S. Det behøver altså ikke at begynde at bliver ultra koldt og snevejr endnu..!

Jeg har glemt at vise..




















... At jeg også for et stykke tid siden købte de fine magnet til køleskabet fra Tiger. De pynter altså!

tirsdag den 20. september 2011

En eksamenseftermiddag

Jeg kæmper med en knap så venlig og imødekommende eksamen. Den skal afleveres på mandag, og jeg føler mig en smule bagud.
Eftermiddagen er derfor gået ved vores spisebord i stuen, hvor jeg har allieret mig med frugt og kaffe med en god slat mælk.

Jeg er ikke kommet ret meget videre endnu, men jeg giver ikke op. Og når kæresten smutter i teateret senere, skal jeg arbejde videre.





lørdag den 17. september 2011

En lille lørdagsleg

Kæresten mener, at jeg skal købe dyre varer. Han siger nemlig, at han ikke kan lide de billige discountvarianter.
Derfor besluttede vi os for en lille lørdagsleg. Vi smuttede i SuperBrugsen, hvor vi så handlede en dyr og en billig variant ind af forskellige varer. Først smagte min kæreste, med bind for øjnene, på de forskellige ting og skulle for hver ting gætte, hvilken, der var den dyre udgave. Og bagefter var det så min tur. Vi blev dog enige om, at det var for ulækkert at smage på remouladen rent, så det undlod vi!

Resultatet kan ses her, hvor det er kærestens gætterier til venstre og mine til højre ;-)

























Og for lige at vise, hvor mange penge, vi faktisk kan spare ved ikke kun at købe de dyre varer:

Billig
Saft 6,50
Cola (0,5 l) 3,50 (eksl. pant)
Mælk 4,95
Kiks 4,95
Rosiner 9,95
Majs 3,95
Havregryn 9,95 (de er økologiske)
Drikkeyoughurt 8,95
Ice tea 7,95 (for 1 liter)
Kakao 7,95 (for 1 liter)

Dyr
Saft 18,95
Cola (0,5 l) 7,50 (eksl. pant)
Mælk 7,95
Kiks 8,95
Rosiner 26,95
Majs 8,95
Havregryn 20,95
Drikkeyoughurt 11,95
Ice tea 15,75 (for 0,5 liter og eksl. pant)
Kakao 5,25 (for 200 ml)

... Det er slut med OTA Solgryn og Sunmaid-rosiner herhjemme i hvert fald. Dog slipper jeg nok ikke afsted med at købe den billige udgave af cola.

fredag den 16. september 2011

Aftenens menu

Hvad er bedre sådan en fredag aften end et stykke nybagt grovpizza? Det stod den på hos os i hvert fald.
Min er med tomatsovs, champignon, friske tomater, parmaskinke, frisk mozarella og så rucola.













Nu vil jeg se lidt Vild med Dans, putte under dynen på sofaen og så forkæler kæresten mig med en lille slikskål og kold cola inden længe.
Weekenden er startet helt perfekt for mig. Det håber jeg også, den er hos jer :-)

torsdag den 15. september 2011

X

Der er stadig 50 minutter tilbage. Jeg vil ikke bruge min blog til at prædike politiske budskaber, men til at opfordre alle til at stemme.

Folk ude i verden kæmper og dør for retten til at stemme, så brug den nu for pokker!



torsdag den 8. september 2011

Studiestartsstilhed

Sikke et fængende ord jeg lige fik skabt til overskriften på det her indlæg, hva?!

Nå, men sagen er den, at 7. semester på min uddannelse startede op i mandags. Det har været nogle lange dage på studiet, hvor jeg virkelig har skulle indstille min krop og mit hoved på undervisning og så har min bachelormakker(inde) boet hos mig og kæresten fra mandag til onsdag. Især forelæsningerne har virkelig krævet noget kaffe og en lille smule slik, men slet ikke så meget som frygtet ;-)

Jeg er allerede på vej i seng, selvom klokken ikke er 23 endnu. Men klokken 10 i morgen formiddag starter den sidste omgang undervisning i forbindelse med min bachelor, og det skal jeg altså være frisk til.
Dog er der kun tale om to timers forelæsning og snak om bacheloren. Bagefter står den på hygge med nogle veninder fra mit studie inde i Odense, hvor der skal kigges i butikker, og så står den på fest for hele vores årgang fra klokken 16.

Jeg glæder mig til at nyde nogle drinks og noget godt selskab oven på en lidt krævende uge, der desværre har medvirket til stilhed her på bloggen og også fravær i fitnesscenteret. Det SKAL der rettes op på, når det værste studiestartsræs er overstået.

søndag den 4. september 2011

Sushidebut

Fredag aften var kæresten ude at spise med sit arbejde, så jeg skulle kun lave mad til mig selv. Jeg vaklede længe mellem rugbrød, så jeg undgik at skulle handle ind, risengrød eller sushi.

Risengrød og sushi får jeg nærmest aldrig, da kæresten slet ikke kan lide risengrød, og da han ikke spiser fisk, så har sushi aldrig rigtig fanget hans interesse (heller ikke selvom jeg udelader fisken, da det også er tangen, han ikke kan lide).

Jeg endte i Kvickly med en veninde efter zumba, hvor jeg blev fristet af et sushi-kit. Jeg havde ikke bambusmåtte, sushiris, wasabi eller noget som helst derhjemme, så et startsæt var et hit.

























Jeg syntes, det var en lille smule svært at få lavet rullerne pæne. Men de smagte godt, og man kunne da godt se, at det var sushi, jeg lavede.
Jeg lavede forskellige ruller med agurk, avokado, smøreost, laks og krebsehaler. Mums, hvor smagte det godt.




















P.S. Tallerken er altså ikke fedtet eller beskidt, men smøreosten satte sin spor, da jeg forsøgte at stable rullerne pænt :-)

lørdag den 3. september 2011

Så blev det efterår

Den første efterårsdag tilbragte jeg i fitness i selskab med en god veninde. Der blev rystet rumpe til zumba, men det slipper I for billeder af ;-)













Der udover bagte jeg to kager. En chokoladekage, der på billedet mangler chokoladeglasur. Den skulle kæresten have med på arbejde dagen efter. Og så en gulerodskage med osteglasur, som vi selv nyder godt af.














Indtil videre er efteråret helt ok med mig :-)