torsdag den 1. november 2012

Sidste oktoberaften

I går var det halloween og den sidste aften i oktober. Jeg klædte mig hverken ud, ringede på døre eller havde lavet græskarlygte med lys i. Den sidste ting ville jeg nu ellers gerne have nået - synes det er så hyggeligt :-)

Kæresten var ikke hjemme i går aftes, så allerede om formiddagen gik jeg og savlede over, hvilken af mine yndlingsretter (som han ikke kan fordrage), der skulle på menuen. Det var dælme et svært valg, men ris og mælk trumfede i sidste ende i selskab med kanelsukker og smørklat. Så jeg lavede den lækreste risengrød i ovnen, så jeg slap for at stå og røre som en sindssyg og frygte, at den brændte på ;-)

















Desuden har jeg slet ikke fået vist de flotteste sofapuder, som har indtaget vores stue. Puderne er fra HAY, og jeg gav blandt andet kæresten den grå med gul knap i fødselsdagsgave. Og så fik han også en i samme farve, men i noget andet stof, af en kammerat, som vi så byttede til den lækreste bordeaux/rødlige/brunlige pude. De passer så fint ind i vores lille stue. Det kan jeg passende gøre, da jeg selv indtog sofaen i går aftes og slappede af - kun med en smule dårlig samvittighed omkring pensum, der burde læses. Til gengæld fik jeg pakket gaver ind til pakkerkalendere - og nu mangler jeg kun 28!


5 kommentarer:

  1. Super fine puder, de passer godt ind i jeres sofa. Uha, i aften vil jeg også hygge med gaveindpakning!
    Har haft så travlt så nu trænger jeg bare til hygge! :)

    SvarSlet
  2. Suuuper fine puder!

    Og mums, kunne godt lige spise risengrød - men det kan min kæreste ikke li' ;-)

    SvarSlet
  3. Bex - Jeg synes nemlig også, de passer rigtig fint ind. Og så eeelsker jeg farverne på de puder :-)

    Trine - Hvad er der galt med de mænd altså?! Haha. Risengrød er så lækkert! Basta.

    SvarSlet
  4. Jeg elsker risengrød, så må lige høre dig ad hvordan man skal gøre når det skal laves i ovnen, det har jeg nemlig ikke hørt om før???

    SvarSlet
  5. Charlotte - Jeg gik ud fra følgende opskrift, som er til 2-3 portioner.

    3 dl vand
    2,5 dl grødris
    1 liter mælk (jeg brugte bare minimælk)
    Salt

    Få vandet i kog. Tilsæt ris og salt, kog op og lad det koger under omrøring i to minutter.
    Tilsæt mælken. Kog op.
    Stil gryden (med låg på) i en 100 grader varm ovn og lad det få 50-60 minutter. Jeg rørte rundt to gange undervejs.

    Håber det kan bruges :-)

    SvarSlet