mandag den 28. januar 2013

Madplan uge 5

Så fik jeg endelig skruet en madplan sammen. En stor del af den består af "klassikere" her i det lille hjem, men vi kaster os også ud i noget helt nyt - så helt kedeligt og trivielt bliver det ikke at spise i den kommende uge ;-)

Jeg var i fitness her til eftermiddag, og drønede derefter i Rema1000. Jeg er SÅ træt af, at der ikke ligger en Rema1000 i nærheden af, hvor vi bor. Men heldigvis ligger der en ved fitness, så den aflagde jeg et besøg, hvor der blev handlet ind til og med på lørdag.

Mandag: Kyllingefrikadeller med revne grøntsager og lidt feta i samt en grøn linsesalat med forskellige grøntsager og en olie-eddike-dressing i
Tirsdag: Rugbrød (kæresten skal til sport)
Onsdag: Kartoffel-jordskokkesuppe, kæresten får hjemmebagte grovboller til
Torsdag: Kylling med wokgrøntsager, soya og chilisauce
Fredag: Hjemmebagte pizzaer. Min er vegetarversionen med champignon, løg, friske tomater, pizzasauce og revet ost. Kærestens er med pepperoni, skinke, friske tomater, majs, pizzasauce og revet ost
Lørdag: Kylling med bulgursalat med forskellige grøntsager, lidt mandler og olie-eddike-dressing i
Søndag: Vi spiser hos svigerfar

Jeg handlede ind for i alt 335 kroner, da jeg havde en flaskebon på 27,50 kroner. Ud over aftensmad er der også handlet ind til frokost, morgenmad, frugt og lidt mælk. Så der var en ganske billig uge. Nu må vi se, om vi kan overholde planen. Det plejer vi nemlig ikke at være så fantastiske til!

Desuden er jeg rigtig begejstret over Rema1000. For det første var der bland-selv-rodfrugter, hvor jeg fik over 800 gram jordskokker for 6,45 kroner. Det er lækkert at kunne blande selv og kun lige købe det antal gram, man har behov for - så bliver madspildet forhåbentligt mindsket :-) Der var også rigtig mange lækre økologiske varer, som ikke var voldsomt meget dyrere end de almindelige.

4 kommentarer:

  1. Jeg har også været glad for vores Rema 1000, men ved ikke hvad der er sket på det sidste. Synes altid der er uendelig mange pensionister der står i vejen, tomme hylder og lange køer. Så jeg er gået tilbage til min lokale Netto. Minus kø men plus på drankere.. Det betyder dog at økovarer er sat ned, mens der er udsolgt at billige pilsnere ;)

    Lækker madplan!

    SvarSlet
  2. Ærgerligt, hvis man skal have bajere til en billig brandert ;-) Men den her Rema1000 var en smule træls ved at være placeret skidt i forhold til parkeringsplads (og jeg kommer kun dertil, hvis jeg er i bil eller i fitness på cykel.. og jeg er ikke så tit i fitness, haha).

    Men den her var nu rigtig fin og kun få tomme hylder. Til gengæld var der nærmest ingen af deres non-food-varer (ligesom de elskede spotvarer fra Netto), men det er selvfølgelig heldigt nok for økonomien, haha.

    Vores Netto har bare være skidt her på det sidste med mangel på varer som agurk, tomat og lignende. Og deres tilbud har været udsolgt søndag formiddag (den dag det blev sat i gang), så det er lidt træls.

    SvarSlet
  3. Jeg har også handlet i Rema i dag, og var begejstret for rodfrugterne også - så smart jo! :)

    SvarSlet
  4. Sikke en lækker madplan! Dejligt med noget inspiration og sikke billigt du har handlet!
    Jeg er generelt meget begejstret for Rema1000, men er også vildt glad for Netto og da vi har begge i vores nærområde, kan det nogle gange være svært at vælge ;)

    SvarSlet