fredag den 25. juli 2014

Lidt til svedgarderoben

Er det bare mig, eller mangler man altid ekstra træningstøj? Det gør jeg i den grad. Mest af alt, fordi det jo er så stinkende varmt for tiden, at alt andet end korte shorts og en top, når der skal motioneres, er tortur. Jeg ejer desværre kun et par træningsshorts, som er et par helt standard i sort fra Nike, og de bliver skambrugt for tiden. Desuden har jeg kun to træningstoppe, og alle mine t-shirts er altså for varme at hoppe i for tiden.

Jeg elsker nyt træningstøj. Det er på en eller anden måde med til at fastholde motivationen, for det er jo aldrig helt lige så sjovt og tiltalende at krybe i den forvaskede og efterhånden skævvredne reklame t-shirt fra en håndboldturnering i fordums tid, vel? Som I nok ved, er jeg bare heller ikke lige typen, der er vild med at spendere alt for mange moneter. Derfor tænkte jeg at lade mig selv, og måske også jer, inspirere af H&M's sportstøj. De har noget virkelig fint lige for tiden, og det er altså til at betale.


1. Træningstop 129,- // 2. Træningsjakke 249,- // 3. Løbetights 249,- // 4. Træningstop 79.95,- // 5. Yogamåtte 249,- // 6. Løbetop 179,- // 7. Løbetights 249,- // 8. Løbetights 249,- // 9. Sports-BH High Support // 10. Højtaljede shaping tights // 11. Løbejakke 249,- // 12. Træningstop 129 60,- // 13. Løbeshorts 149,-


Et yndlings-fitness-sæt for mig er med pang og brøl på enten overdel eller underdel, og så ensfarvet og mere afdæmpet på den anden. Derfor er der både meget mønstrede og ensfarvede ting med på collagen. Det jeg mangler allermest for tiden er helt simple og sorte træningstoppe og et par korte shorts, som jeg særligt bruger, når jeg løber.

Mit træningstøj skal gerne kunne gå til både løbe- og cykelture samt fitness, hvor jeg både dyrker BodyAttack, BodyPump og Pilates. Noget tøj er naturligvis mere anvendeligt til den ene motionsform end den anden, men træningstoppe og shorts eller tights kan gå til det hele. Desuden prioriterer jeg ret højt at have lynlåslomme omme på rumpetten, hvor jeg kan have min mobiltelefon i, når jeg begiver mig ud på en løbetur med Endomondo slået til. Det er også derfor, nogle tights er vist bagfra på collagen. Der sneg sig også lige en yogamåtte med, da jeg faktisk godt kunne tænke mig at lave pilates-/yogaøvelser herhjemme også, men jeg har intet udstyr til det.

Hvad kan I bedst lide at træne i? Og er I til vilde farve eller et mere nedtonet fitness-look?

P.S.: Billedteksten er direkte links, hvis I nu skulle trænge til at opgradere jeres svedgarderobe lidt :-)

2 kommentarer:

  1. Når jeg får barselsdagpenge næste gang skal jeg så meget købe lidt lækkert træningstøj så jeg er mere motiveret til at stramme mormaven op, når jeg får ok fra lægen efter 8 ugers tjek that is ;) Det er fedt med lækkert træningsgear. Tror jeg vil købe nyt løbetøj og det kam være det bliver noget af det du viser - flot er det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig motiverende at have noget træningstøj, som man rent faktisk gider hoppe i og være lidt aktiv i. Synes også, at H&M har rigtig fine ting at byde på. Og der er jo mange flere end på denne collage, måtte udvælge lidt ;-)

      Slet