torsdag den 26. marts 2015

Forårstilføjelser til garderoben

Jeg har lææænge sværmet rundt om diverse webshops. Lagt i den virtuelle indkøbskurv et utal af gange og haft et uendeligt antal faner åbner for at finde frem til, hvad jeg skulle investere i. Det endte altså med disse tre ting, som jeg slet ikke kan vente med at modtage. Og så er det endda kun den ene ting, der er helt inden for min komfortzone ved at være ensfarvet og grå, mens der er mere liv i og print på de to andre. Lidt skal man vel forny sig ind i mellem :-)

T-shirten ejer jeg faktisk allerede. Som jeg beskrev i dette indlæg med mine garderobefavoritter, så har den desværre raget en plet sig, der trods mange og ihærdige forsøg ikke forsvinder. Jeg købte den helt impulsivt og meget billigt tilbage i december, og jeg har været overdrevet glad for den. Derfor var jeg lykkelig, da jeg fandt den på en webshop (som ikke er hollandsk og med en fragtpris, der er lig med prisen på selve varen, som ellers har været eneste sted, den har kunne opdrives). Jeg glæder mig til at få en ny udgave! Også selvom jeg har givet en lille smule mere for t-shirten i denne omgang. Så må jeg bare passe ekstra godt på den.


1. T-shirt fra Jacqueline de Yong (forhandles bl.a. i Only) 109,-

2. Kjole med print fra ONLY 249,95 149,97,-
3. Kjole med flæser forneden fra Vero Moda 149,00 74,- (Den fås også med striber her)

De to kjoler er primært klikket hjem, fordi jeg virkelig mangler kjoler, der både kan bruges til hverdag og festligheder. Det var oplagt at shoppe lidt kjoler nu, da jeg skal til en barnedåb i påsken. I mit klædeskab havde jeg intet at iføre mig, medmindre jeg gik efter et sort-i-sort outfit. Jeg tænker, at jeg ikke vil iklæde mig i sort fra top til tå, når anledningen er en barnedåb. Så det var en perfekt mulighed for at bestille noget lidt andet hjem. Dog har jeg ikke kastet mig ud i noget neonfarvet eller fuldstændig usikkert. Det blev til en lysegrå kjole med lidt flæser/peplum (som kun er på forsiden) og en med navyblåt og hvidt print. Desuden gik jeg efter en med korte ærmer og en med lange ærmer, så jeg både har lidt til forårs- og sommersæsonen. Begge kjolerne var i øvrigt sat ned, hvilket naturligvis også fristede yderligere.

Faktisk betalte jeg 189,00 kroner for kjolen fra ONLY. Da jeg lavede dette indlæg opdagede jeg, den var sat yderligere ned. Jeg skrev en e-mail til deres kundeservice angående, at jeg betalte en højere pris for kjolen i går og jo endnu ikke har modtaget den. Inden for ti minutter havde jeg et svar om, at min ordre gik videre til økonomiafdelingen, der ville indsætte differencen på mit dankort. Virkelig hurtig og ikke mindst rigtig god kundeservice fra Boozt.com.

1 kommentar: