mandag den 18. maj 2015

Want to try: KIKO MILANO

Sådan en regnfuld og slet ikke forårsagtig mandag aften indbyder da til lidt webshoppingdrømme, ikke? Jeg har i hvert fald kigget lidt nærmere på mærket KIKO MILANO, der laver make up og skønhedsprodukter til ret billige penge. Mærkets navn er dukket op et par gange på de blogs, jeg følger og i de YouTube-videoer, jeg ser. Det vækkede min nysgerrighed, og der er altså ret mange fristende produkter på deres webshop.

Det ret unikke ved mærket er især, at farveskalaen på mange af produkterne er enorm bred. Der er altså god mulighed for at finde f.eks. en foundation i den helt rige nuance, fordi der er så mange at vælge i mellem. At det så er virkelig svært at farvematche make up uden at stå med det og kunne teste det på ens egen hudtone er en anden snal. Udvalget af produkter og farver fejler i hvert fald ikke noget ved KIKO MILANO, og det gør priserne bestemt heller ikke. Jeg har fundet nedenstående 28 ting, som jeg alle godt kunne tænke mig at stifte nærmere bekendtskab med.

1// pH Lip Enchancer €6.90 2// Creamy Lipgloss €6.90 3// Frosted Look Lipstick €7.50 4// Smart Lipstick €3.90 5// Velvet Mat - Satin Lipstick €6.90 6// Quick Dry Nail Lacquer €3.90 7// Cleansing Milk and Tone €5.90 8// Eyes Resque €11.50 9// 3 in 1 shine €3.50 10// Eyes 213 €9.90 11// Eyes 200 €9.90 12// Face 102 €15.90 13// Face 106 €12.90 14// Eye Base Primer €6.90 15// Cream Crush Lasting Colour Eyeshadow €6.90 16// Eyetech Look Eyeshadow €5.90 17// Intense Colour Long Lasting Eyeliner €5.20 18// Glitter Top Coat Mascara €6.90 19// Unforgettable Waterproof Mascara €7.20 20// Ultimate Pen Long Wear Eyeliner €6.90 21// Eyebrow Wax Fixing Pencil €5.90 22// Perfect Base Corrector €12.90 23// Skin Evolution Foundation SPF 10 €12.90 24// Full Coverage Concealer €7.50 25// Essential Bronzer €17.90 26// Tri-bal Soul Baked Blush €14.90 27// Mosaic Blush €11.90 28// Mosaic Highlighter €14.90

De steder, hvor jeg har læst eller hørt om produkterne, har de fået en ret god medfart og anbefalinger med på vejen. KIKO MILANO er bestemt et mærke, jeg kunne finde på at klikke hjem, når jeg skal erstatte noget i make up pungen næste gang. Lige nu mangler jeg dog ikke noget, selvom der er rigtig mange af ovenstående produkter, jeg er sindssygt nysgerrig på at prøve. Det jeg mangler mest fra collagen er nok rensemælken og øjencremen, hvilket ikke er de sjoveste produkter at bestille og afprøve. Jeg har efterhånden flere make up mærker i kikkerten, som jeg er ret spændt på at prøve en eller flere ting fra i fremtiden.

Nu vil jeg smutte til køjs. I morgen er det "Kagens Dag" her i Odense. Desværre har en veninde og jeg ikke nået at sikre os billetter på forhånd, men jeg svinger lige vejen forbi, når de åbner for billetsalg i døren og ser, om det er helt crazy. Håber lidt, vi kan komme ind og smovse kager i en lille times tid. I må have en skøn mandag aften (det der resterer) og en herlig tirsdag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar