torsdag den 18. februar 2016

Vi tager til San Diego

Som jeg nævnte i dette indlæg, så flytter vi over Atlanterhavet til sommer. Vi flytter nemlig til San Francisco i forbindelse med min mands arbejde. Inden da smutter vi dog på et kort visit i det store USA. Om under tre uger rejser vi til San Diego, hvor vi skal være i en uges tid. Manden skal på en stor konference, og jeg har flextimer nok på jobbet til at kunne tage med.


Vi har været i byen før, da vi kørte rundt på den amerikanske vestkyst i 2013. Dog havde vi ikke mange dage i byen, så jeg glæder mig meget til at udforske den lidt mere og have tid til både at opleve nogle af byens "to-do's" og at kunne slappe af.

Jeg får en del alenetid, da manden skal være på konferencen fem ud af vores syv dage. Heldigvis er der en hel masse at tage sig til, så jeg kommer ikke til at kede mig. Nogle konferencedage er så korte, at han kan tage med ud til en enkelt ting om eftermiddagen.

Den sødeste panda i San Diego Zoo

Der er en masse koalabjørne i zoologiske have

På min digitale liste (jeg elsker "Huskesedler" på min Macbook) over ting, som jeg skal nå, mens vi er i byen er San Diego Zoo (vi var der i 2013, og vi brugte en hel dag. Det er en kæmpe zoologiske have, som vi begge gerne vil gense), Balboa Park, hvor der er omkring 15 store museer, en af strandene og naturligvis et smut i et af de nærliggende outlets. Så er den uge vist også mere eller mindre gået ;-)

Sidst vi besøgte byen blev der flaget på halv i forbindelse med d. 11. september

Jeg overvejer lidt, om jeg skal filme nogle små klip fra mine oplevelser derovre, som jeg kan dele med jer her på bloggen. Om det bliver til noget, er jeg ikke helt afklaret med. Er stadig på overvejelsesstadiet, haha.

Jeg var SÅ klar på at indtage det outlet, som er sidste afkørsel før grænsen til Mexico. Måske skal jeg tage dertil igen...

Mandens chef er desuden også med på konferencen, så ham skal vi ud at spise med en gang eller tre. Den kommende chef i San Francisco deltager også, så hvis hun har lyst, skal vi også spendere en aften med hende.

Har nogen af jer været i San Diego? Det er uden tvivl en by, som kan anbefales. Og en by som vi slet ikke blev færdige med i første omgang, så jeg klager ikke over, at det er lige netop der, konferencen skal afholdes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar